Muxtelif dini kitablar
sehife 1 den 411 -e qeder.
  1  2  3  ... 4-6
QUR`ANIN ELMI E`CAZKARLIGI
ON SOZ
Quran son semavi kitabdir. hansiki, sonuncuPeygmbr(s), yeni hezrt Mehemmed (s) gonderilerek besheriyyeti nura, kamilliye dogru hidayet edir. Quran yalniz bir kitab deyil. O, hem de Peygemberin (s) sedaqetini gosteren bir nishanedir. Ele buna gore de Quranin ecazkarligi islamin erken chaglarindan muselman ve qeyri-muselmanlarin diqqetini celb etmishdir. Quranin ecazkarligi fesahet ve belaget, derin mezmun, qeybden verilen xeberler ve s. kimi ferqli yonlere malikdir. Muselmanlarin yunan elmleri ile (h. 2ci esrden bashlayan) tanishligi ve hicri iv esrde (ebu eli Sinanin eserlerinde ozunu gosteren) Quranin empirik (tecrubi) elmlerle uzlashdirilmasi 'elmi tefsir' adlanan yeni bir tefsir usulu meydana getirdi. Son iki esrde qerbde tecrubi elmlerin genish inkishafi ile elaqedar olaraq tefsirin yeni yaranmish bu usulu da oz inkishaf merhelelerinde suretle irelilemeye bashladi. Elmi tefsirle yanashi 'Quranin elmi ecazkarligi' adlanan diger terefi de uze chixdi. Bele ki, bir chox Quran sherhchileri ve diger elm adamlari (hekimler, muhendisler ve s.) bu movzuda tedqiqata bashladilar. Lakin teessufler olsun ki, bezileri motedilliyi qoruya bilmeyib Quranin 300 ayesini tecrubi elmlere tetbiq etdiler ve bir chox meselelerde Quran adina elmi ecazkarliq iddiasi ile chixish etdiler. Digerleri ise bunu yanlish ve Qurana aid olmayan heqiqet kimi qiymetlendirerek onun elmi ecazkarligini butunlukle redd etdiler. Biz ise motedilliye sadiq qalib elmi ecazkarligin dogru tereflerini qebul edib, yanlish iddialari ise redd etmek fikrindeyik.
TEDQiQiN PREDMETi
Quranin elmi ecazkarligi onda movcud olan o sirlere deyilir ki, onun nazil oldugu donemde beshere melum olmamish, lakin muxtelif elmler inkishaf etdikden sonra bu sirlerin ustu achilmishdir.
sehife 1 den 411 -e qeder.
  1  2  3  ... 4-6
 
[Geri]
fapvid.live